HF-IN er kommet for at blive
HF-IN er nu klar til at stå på egne ben
Siden januar 2017 har HF-IN været et samarbejde mellem Hillerødskolerne HF & VUC Nordsjælland og Skolen Sputnik.
Med udgangen af skoleåret ophører samarbejdet, og HF & VUC Nordsjælland overtager ansvaret for det populære HF-tilbud.
Leder Torbjørn Berg fra Sputnik og projektleder Benedicte Guts fra HF & VUC Nordsjælland har samarbejdet om HF-IN siden starten i 2017.
Leder Torbjørn Berg fra Sputnik og projektleder Benedicte Guts fra HF & VUC Nordsjælland har samarbejdet om HF-IN siden starten i 2017.
“Vi har lært utroligt meget af starte HF-IN op sammen med Sputnik, og vi kommer også til at samarbejde i fremtiden. Men i 2020 skal HF-IN overgå fra at være et EU-projekt til at være en fast del af HF & VUC Nordsjællands uddannelsestilbud,” udtaler rektor for HF & VUC Nordsjælland Trine Larsen.
Med HF-IN overtager HF & VUC Nordsjælland også ansvaret for den mentor-ordning, der har været med til at gøre HF-IN til en succes.
Mentorerne har tidligere har været ansat i samarbejde mellem Sputnik og HF & VUC Nordsjælland, der sammen har udviklet modellen for mentorstøtte til HF-IN-klasserne.

Om overtagelsen af HF-IN siger Trine Larsen: ”Vi synes, at HF-IN er en oplagt del af vores HF-tilbud. Det er jo netop en af vores opgaver at lave gode tilbud til dem, som ikke passer ind i de store, mainstream uddannelsestilbud.
Sammen med den kommende HF for ordblinde, HFO, bygger vi videre på vores solide tilbud til unge med særlige behov.”
- HF-IN er et 3-årigt forløb for unge der er diagnosticeret med angst, depression eller indenfor autismespektret –eller af andre grunde er psykisk sårbare
- HF-IN har eksisteret siden 2017 i Hillerød, og i øjeblikket er 50 unge i gang med at gennemføre en ungdomsuddannelse på HF-IN
- HF-IN er blevet til i samarbejde mellem HF & VUC Nordsjælland og Sputnik
- På HF-IN har alle klasser tilknyttet en mentor, der hjælper med undervisningen og klassens sociale liv
- Ansøgningsfristen til næste års HF-IN er d. 1. marts 2020