Vikingetid på Roskilde Fjord
Sejlads på rekonstruerede skibe
To HF-klasser har haft et historieforløb om vikingetiden. Eleverne fik oplevelsen helt tæt på – ikke kun i bøgerne, men ude, hvor historien kan mærkes.
Turen gik til Roskilde Skibsmuseum. Solskin, Roskilde Domkirke i baggrunden og sejlads i rekonstruerede vikingeskibe gav eleverne indsigt i, hvordan vikingerne bevægede sig på vandet.
I krig som viking
Indenfor prøvede eleverne vikingetøj og så udvalgte dele af museets samling. Det gav kontekst og satte billeder på det, de havde lært i undervisningen.
I modulet om eksperimentel arkæologi prøvede eleverne, hvordan kamp kunne foregå ifølge kilderne – og hvordan tv-serier har pyntet lidt rigeligt på virkeligheden.
Eksperimentel arkæologi i praksis
Eksperimentel arkæologi handler om at bruge fortidens metoder og redskaber i praksis. Når man sejler, kæmper og mærker det på egen krop, får man en dybere forståelse for, hvordan mennesker levede og løste problemer i vikingetiden.