Ny bestyrelses[-]formand
Ny formand glæder sig til arbejdet
1. maj tiltræder Stina Vrang Elias som ny bestyrelsesformand for HF & VUC Nordsjælland. Stina Vrang Elias er administrerende direktør i tænketanken DEA og sidder i en række bestyrelser, blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Det Rådgivende Udvalg for Udbud af Videregående Uddannelser.
”Jeg glæder mig meget til arbejdet i HF & VUC Nordsjællands bestyrelse. Det er en sektor, som jeg selv – og resten af Danmark – har brug for at blive klogere på. Min oplevelse er, at der ikke rigtig er nogen, som taler VUC-sektorens sag. Og det vil jeg gerne være med til at lave om på. Jeg glæder mig til at samarbejde om uddannelse til nogle af de mennesker, som har sværest ved at finde vej i uddannelsessystemet”, siger Stina Vrang Elias og tilføjer: ”Det er stærkt meningsfuldt at være med til at sørge for, at flere får mulighed for uddannelse. Det er vejen til at kunne bestemme over sin egen skæbne i et moderne samfund”.
Stina Vrang Elias bor i Humlebæk med sin mand. Sammen har de to halvvoksne børn. Hun afløser Bolette Christensen, der har været formand for HF & VUC Nordsjællands bestyrelse siden 2014.
Desuden tiltræder også Anne Hyrup Madsen som næstformand samt Jesper Tvilde og Ulla Kokfelt som nye medlemmer af bestyrelsen.
På billedet ses fra venstre: Bestyrelsesmedlem Ulla Kokfelt, medarbejderrepræsentant Anders Cordes, bestyrelsesformand Stina Vrang Elias og rektor Trine Larsen.