Årets sidste student beviste, at hun kunne
Studenterhuer hører normalt sammen med sol og sommer.
Men på en grå og kold december-onsdag bestod 21-årige Emilie Hennecke Rørbye fra Slangerup sin eksamen i billedkunst på HF & VUC Nordsjælland i Hillerød.
Dermed fuldendte hun sin HF-eksamen og blev årets sidste student.
Emilie har gået på HF & VUC Nordsjællands inklusions-linje for unge med særlige behov, HF-IN.
Hun har ikke et bestemt mål med sin uddannelse, men brugte den som en måde at teste sig selv: ”Jeg tog egentlig min HF for at bevise, at jeg kunne”, siger hun. ”Lige nu har jeg ingen konkrete planer om at uddanne mig videre, men vi får se. Det har bare været fedt at gå her på skolen, og jeg har fået mange rigtig gode venner”.

Efter eksamen blev den glade student modtaget af familien, der stod klar til at ønske tillykke.
I velkomstkommiteen var også Emilies far, der fik lov at sætte den nye studenterhue på Emilies hoved.