Mary (18 år) HF-IN, Hillerød
Mary har 12.000 følgere på Instagram, men fandt vennerne på HF-IN.
Følg hende på Insta på @shivrc
5 hurtige til Mary
· Hvad er det vigtigste, du har lært fagligt på HF-IN?
Det tror jeg er at tage noter. Det er jeg blevet bedre til i alle fagene.
· Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
Jeg har lært, at jeg kan flere ting end jeg troede.
· Hvad er det bedste ved HF-IN?
Det bedste ved HF-in er de trygge rammer.
· Er der noget, der er svært?
Det svære er, at der er lang transport herind, men nu er jeg ved at tage kørekort.
· Hvad vil du sige til andre, der overvejer at starte på HF-IN?
Jeg ville sige ’go for it’! Jeg tror, at alle kommer til at få en god oplevelse, og alle vil føle sig trygge og måske finde nogle, de er trygge ved. Der er alle slags personligheder i klassen.
Brænder for at klippe film
Mary hedder egentlig Marie, men da de var to i klassen, valgte hun hurtigt sit kaldenavn til. Hun er blandt de 17 studerende i den første HF-IN-klasse i Hillerød, yndlingsfagene er mediefag og biologi:
”Vi havde eksamen før jul. Det gik ikke så godt i samfundsfag, men ret godt til mediefag. Jeg brænder meget for at klippe film sammen, og jeg har en instagramprofil, hvor jeg lægger dem op. Det går mest ud på at finde videoer af kendte mennesker, klippe dem sammen og lægge musik på, og så varer de op til 1 minut. Jeg har 12.000 følgere.”
Jeg glæder mig til at komme afsted
18-årige Mary bor i Kokkedal og bruger en time på at komme i skole hver dag, med bus, lokalbane og så endnu en bus. ”På min gamle skole blev jeg bare liggende i sengen,” fortæller hun, ”nu er det rutine, at komme op og afsted. Jeg tænker ikke engang over det mere. Det er nok fordi jeg glæder mig til at være sammen med mine venner, og der er sådan en positiv stemning, så jeg glæder mig helt til at komme i skole.”
Vennerne fandt hun allerede efter en måned, og det betyder meget: ”På mine tre gamle skoler var der ikke nogen, jeg kunne pjatte med og føle mig tryg ved. På én af dem droppede jeg ud og var væk i et halvt år.”
Jeg glæder mig til at komme afsted
18-årige Mary bor i Kokkedal og bruger en time på at komme i skole hver dag, med bus, lokalbane og så endnu en bus. ”På min gamle skole blev jeg bare liggende i sengen,” fortæller hun, ”nu er det rutine, at komme op og afsted. Jeg tænker ikke engang over det mere. Det er nok fordi jeg glæder mig til at være sammen med mine venner, og der er sådan en positiv stemning, så jeg glæder mig helt til at komme i skole.”
Vennerne fandt hun allerede efter en måned, og det betyder meget: ”På mine tre gamle skoler var der ikke nogen, jeg kunne pjatte med og føle mig tryg ved. På én af dem droppede jeg ud og var væk i et halvt år.”
“Mentorerne hjælper mig, når jeg har det svært”
Mary er glad og smilende, men fortæller om, hvordan man kan se på hende, når hun har det svært: ”Så sidder jeg bare og kigger lidt ned og har svært ved at koncentrere mig i timen. Så kommer en af mentorerne over, de hjælper mig, ved at give mig lov til at sidde nede bagved, så jeg kan slappe lidt af. De er også gode til at give positiv feedback og løfte én lidt op på den måde.”
I HF-klassen er der tre afskærmede pladser bagerst, hvor de studerende kan få en pause, frem for at tage hjem. Det er med til at skabe trygge rammer: ”Trygheden opstår ved, at lærerne respekterer én, og man kan snakke med mentorerne, som tager meget hensyn og spørger ind til en. Ikke for meget, men lige det man har brug for.”