HF2

Den direkte vej

 

Book vejledning

Lokation

Hillerød & Helsingør

Adgangskrav

9. klasse (min 4 i gns.)

Længde

2 år

Økonomi

Su

Gymnasial uddannelse på 2 år

Med vores 2-årige HF-uddannelse i hånden og den blå hue på hovedet, får du et hav af muligheder.

Du kan skræddersy din HF til din videregående uddannelse, når du på 2. år skal vælge mellem fire fagpakker.

Se film

Se film

Se film

HF2 er især for dig, som:

· er 15 år eller ældre

· ønsker et højt fagligt niveau

· ønsker engagerede lærere

· ønsker en omgangstone præget af ligeværd mellem lærere og elever

· gerne vil gå et sted, hvor der er plads til at være ”dig”

Fagpakker

Erhverv (Hillerød)

Er du vild med tal og erhvervsøkonomi? Drømmer du om at læse videre på en af de mange erhvervsakademiuddannelser? Så er erhvervspakken noget for dig.

Fag: Matematik B og Erhvervsøkonomi C

Sundhed (Hillerød)

Vil du behandle, pleje, lindre eller genoptræne? Vil du veje, afmåle og tage blodprøver? Hvis du er optaget af hvordan krop og psyke hænger sammen, så vælg sundheds-pakken.

Fag: Biologi B og Psykologi C

UNI (Hillerød)

Vil du læse videre på universitetet, så vælg UNI-pakken. Med to ekstra højniveaufag kan du enten læse samfundsvidenskab, humaniora eller naturvidenskab. Vi hjælper dig med at vælge valgfag.

Innovation (Helsingør)

For dig som gerne vil arbejde nyskabende og kreativt og aktivt indgå i løsning af lokale og globale problemer. Du kan lide at diskutere og se muligheder. Måske drømmer du om at være iværksætter?

Fag: Samfundsfag B og Filosofi C

TEK-NU (Helsingør)

Vil du gerne kunne regne den ud? Kan du lide at eksperimentere og forstå sammenhænge? Er naturvidenskabelige forklaringer, teknologiske løsninger og tal lige dig? Så skal du vælge TEK-NU.

Fag: Matematik B og Fysik C

Velfærd (Hillerød & Helsingør)

Vil du gerne undervise, har du en drøm om at hjælpe socialt udsatte, efterforske kriminalitet eller sørge for borgernes sikkerhed? Så er velfærd-pakken noget for dig.

Fag: Samfundsfag B og Psykologi B

Valgfag

Billedkunst C

I billedkunst C arbejder vi både praktisk og teoretisk.

Det betyder, at du selv skal lave praktiske opgaver, som efterfølgende skal analyseres og perspektiveres til kunstværker af anerkendte kunstnere. Du kommer til at male, tegne, lave skulpturer og arbejde med installationskunst.

Det er ikke et krav, at man er god til at tegne, modellere mm. Det vigtigste er, at du gør dig umage. De praktiske opgaver skal nemlig først og fremmest bruges til at vise, at du har forstået teorien bag opgaven og kan forholde dig analytisk til dine egne produktioner.

Ud over at arbejde med dine egne praktiske opgaver, lærer du også at analysere udvalgte værker fra antikken til i dag.

Timerne veksler mellem individuelle opgaver, par- og gruppeopgaver.

Eksamen

Faget afsluttes med et individuelt projekt, der indgår i eksamen.

 

Idræt C

Idræt på c-niveau er mest et praksisfag. Der er dog også teori som inddrages i de praktiske timer.

I undervisningen har vi fokus på:

Alsidighed:  Fagets tre færdighedsområder – boldspil, musik og bevægelse samt klassiske og nye idrætter – vægtes lige højt.

At du kommer i god form: Du forbedrer din kondition, udholdenhed og hurtighed, samt din balance og smidighed.

At koble teori til den fysiske aktivitet: Gennem den teori, der indgår i undervisningen, får du forståelse for din egen og andres fysiske aktivitet.

Du får centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter.

Eksamen

Faget afsluttes med en gruppeprøve. Man går op i grupper, men man bliver bedømt individuelt på sine idrætsfærdigheder og sin teoretiske viden

Mediefag C

I mediefag på c-niveau får du mulighed for at fordybe dig i filmsprog, produktion, virkemidler og storytelling. Mediefag er et sammensat fag, hvor teori og praksis spiller sammen.

Du får viden og redskaber til at analysere film og tv-programmer og den sammenhæng, de optræder i. I timerne arbejder vi med spillefilm, dokumentarfilm og nyhedsformidling. Vi ser på forskellige filmgenrer, interessante instruktører, temaer eller filmhistoriske perioder.

Mediefaget har også en praktisk del. I starten af skoleåret får du praktiske øvelser i grupper, hvor du lærer skolens optage- og redigeringsudstyr at kende. Du lærer at planlægge og gennemføre medieproduktioner sammen med andre elever og arbejde med storyboard og manuskriptskrivning til dine produktioner.

Som afslutning skal du og din gruppe lave en videoproduktion på 3-6 minutter varighed.

Eksamen

Faget afsluttes med en mundtlig eksamen.

Musik C

Musik C er både et praktisk og et teoretisk fag.

Indenfor den teoretiske del er formålet at kunne analysere musik. Til det formål lærer du nodeteori, analyseteori og musikhistorie. Du bliver præsenteret for mange forskellige genrer indenfor både klassisk og rytmisk musik.

Indenfor den praktiske del øver vi sammenspil. Allerede inden efterårsferien bliver holdet fordelt i sammenpilsgrupper, som skal bruges til eksamen.

I musik arbejder vi både individuelt og i grupper. Et typisk modul starter med teoriundervisning og derefter sammenspil.

Det er en fordel at kunne spille på et instrument men ikke et krav. Ligeledes er det en fordel at kunne lidt noder men heller ikke et krav. Du kan sagtens vælge musik uden forkundskaber.

Eksamen

Faget afsluttes med en teoretisk og en praktisk eksamen.

I den teoretiske del skal man til en individuel eksamen, hvor emnet fx kan være ”pop og rockmusik i 1980’erne”. Eksamensemnet vælges i fællesskab starten af året og er kendt stof.

Til den praktiske eksamen skal grupperne spille et selvvalgt musikstykke, som man i længere tid har øvet sig på. Valg af musikstykke er uafhængigt af det teoretiske eksamensemne.

Helsingør eller Hillerød?

Du kan selv vælge, om du vil tage den 2-årige HF i Hillerød eller i Helsingør.

I Hillerød finder du os i lyse, moderne omgivelser på Milnersvej. En kort gåtur fra Hillerød station. Bus 305 og 600S standser lige ved døren. Vælger du Universitetslinjen på HF2, skal du læse i Hillerød.

I Helsingør har HF & VUC Nordsjælland til huse i det charmerende og stilfulde Montebello på Gurrevej. Tæt på Helsingør centrum og med bus lige ved døren.