Glædens dag på HF & VUC Nordsjælland.

På HF & VUC Nordsjælland var torsdag en glædens dag. Her kunne eleverne i 1.-års HF-klasserne møde til fysisk undervisning for første gang i mange måneder.

Første dag efter coronanedlukningen bød på høj sol og lave temperaturer, så alle fremmødte elever fik udleveret en varm hættetrøje til at holde kulden på afstand.

Også klassens lærere, der havde en hel dags udendørs undervisning foran sig, var iført praktisk varmt udendørstøj til lejligheden.

”Det er virkelig vigtigt, at vi ser eleverne igen nu” siger uddannelseschef Niels Holm og puster til ilden i det bål, han sidder foran. ”Vi synes simpelthen eleverne skal fejres for at have holdt ud så længe. Derfor er der ikke kun undervisning i dag, vi hygger os også med bål og varm kakao”

Selvom vejret var godt og kakaoen varm, kom kulden alligevel snigende, men det havde HF&VUC Nordsjælland en løsning på. Eleverne fik nye varme hættetrøjer, pizza og lune skumfiduser ristet over bålet.

Dagens faglige indhold bød på naturfagstema. Dels biologi hvor emnet var kondital, dels  kemi hvor der blev jongleret med reagensglas og farvede væsker.

For Cecilie Laursen og Line Frøkjær var det en god oplevelse at være tilbage på skolen. “Det er virkelig dejligt at se folk igen og få en social oplevelse,” siger Cecilie.” Det har vi savnet”. “Det føles lidt mærkeligt at stå herude med alle tingene,” supplerer Line, “men det er også rart at lave noget fysisk igen. Man kan godt blive træt af, at det hele foregår på en skærm.”